Pavillonen i Bredgade 70-72 husede hospitalets økonomi-, rets- og plejebygning med fornemmeenestuer på 1.-salen mod gade og gård. Det var på sådan en enestue – stue nr. 5 – med vindue ud til Bredgade, at filosoffen Søren Kierkegaard lod sig indlægge den 2. oktober år 1855 som patient nr. 2067. Fem uger senere udåndede den store tænker og forlod det København som han holdt så meget af.
Pavillonen i Bredgade 70-72 forblev en fungerende del af Frederiks Hospital frem til 1910 hvorefter bygningerne blev brugt som kunstnerkoloni. Senere flytter Sø- og Handelsretten ind og gør sig det bekvemt – blandt andet med retssal på 1.-salen og kontorer på 2.-salen, hvor de også udsmykker væggene med de græsk-romerske guder for skibsfart og handel.
Kombinationen af bygningens rige historie, smukke placering og de formfuldendte detaljer, der præger alt fra gelænder til gavl, vidner om at Frederiks Hospital er et værdifuldt stykke Danmarkshistorie på tværs af litteratur, medicin og arkitektur.
Pavillonen i Bredgade 70-72 forblev en fungerende del af Frederiks Hospital frem til 1910 hvorefter bygningerne blev brugt som kunstnerkoloni. Senere flytter Sø- og Handelsretten ind og gør sig det bekvemt – blandt andet med retssal på 1.-salen og kontorer på 2.-salen, hvor de også udsmykker væggene med de græsk-romerske guder for skibsfart og handel.
Kombinationen af bygningens rige historie, smukke placering og de formfuldendte detaljer, der præger alt fra gelænder til gavl, vidner om at Frederiks Hospital er et værdifuldt stykke Danmarkshistorie på tværs af litteratur, medicin og arkitektur.
